ER IMPORTØREN BERETTIGET TIL MOMSFRADRAG?

Det burde være helt oplagt, at en importør der importerer varer fra tredjeland til brug for sin momspligtige virksomhed er berettiget til momsfradrag for importmomsen, men sådan er det måske ikke altid? SKATs usikre fortolkning af fradragsreglerne giver anledning til bekymring.

Siden sommeren 2015, hvor EU Domstolen i sag C-187/14, DSV Road A/S mod Skatteministeriet, fastslog, at medlemsstaterne var berettiget til at nægte speditøren ret til fradrag for importmoms (hæftelsesmoms) opstået som følge af fejl i forbindelse med toldprocedure, har der hersket betydelig usikkerhed omkring i hvilken udstrækning, at dommen tillige kan bruges som løftestang for, at SKAT tillige kan nægte importører, der ikke har den materielle ejendomsret over de indførte varer, fradragsret for importmomsen.  Spørgsmålet er endnu uafklaret i praksis.

Et typisk eksempel på at importøren importerer varer til brug for sin momspligtige virksomhed uden at være ejer af varen er f.eks. varer der importeres til forarbejdning, service eller reparation, hvor ejendomsretten til varen således forbliver hos importørens kunde i tredjeland.

En konkret situation kan f.eks. være, at en virksomhed importerer møtrikker fra Norge. Varerne leveres DAP til den danske varemodtager (importør), som således er ansvarlig for importformaliteterne i Danmark. Herefter producerer og monterer den danske virksomhed gummiringe på møtrikkerne. Virksomheden fakturere den norske kunde for forarbejdningen, og eksporterer herefter de færdige møtrikker til Norge. Ved eksport leveres varerne igen DAP, således den danske virksomhed står for eksportformaliteterne i Danmark, og den norske kunde er ansvarlig for eksport/importformaliteter i Norge.

Rent lovgivningsmæssigt bør der - efter min opfattelse - ikke være tvivl om, at virksomheden i et sådant tilfælde vil være berettiget til fradrag for importmomsen, idet virksomheden netop importerer varen udelukkende til brug for virksomhedens momspligtige leverancer (forarbejdning af de importerede møtrikker).

Momspligten ved import opstår i henhold til momslovens § 12, som har følgende ordlyd:

§ 12. Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Fradragsretten følger af momslovens § 37, som har følgende ordlyd:

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1. afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2. den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3. den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og
4. den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

Tilsvarende fremgår det også af den bagvedlæggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, at medlemsstaterne har pligt til at yde momsfradrag for moms opkrævet for varer, som anvendes i virksomhedens afgiftspligtige transaktioner.

Den udløsende faktor i forhold til importmoms er således ikke et køb men derimod selve importen af varen.

Tilsvarende er det forhold der udløser retten til fradrag for importmomsen tillige indførsel af varen.

I EU Domstolens sag C-187/14 var det afgørende forhold der berettigede medlemsstaterne til at nægte speditøren ret til fradrag for importmomsen netop, at den grundlæggende betingelse om direkte tilknytning mellem virksomhedens import af varen og virksomhedens momspligtige leverancer ikke kunne anses for at være opfyldt, idet speditøren i sagens natur ikke anvender de transporterede varer til brug for virksomhedens transportydelser.

I ovenstående eksempel må betingelsen om, at der skal være direkte tilknytning mellem virksomhedens import af varen og virksomheden momspligtige leverancer, derimod ubetinget anses for opfyldt, idet importen af møtrikkerne netop er en forudsætning for, at virksomheden kan levere og montere gummiringene hertil - de kan med andre ord direkte henføres til virksomheden momspligtige leverancer på enhedsniveau.

-

Der har imidlertid vist sig en tendens til, at SKAT overfor flere virksomheder har tilkendegivet, at virksomheden i sådanne tilfælde ikke er berettiget til fradrag for importmomsen, hvorfor virksomheden således henvises til at henføre varen under en suspensionsprocedure f.eks. aktiv forædling, når varen befinder sig inden for EU's toldområde.

En sådan løsning kræver øget administration for virksomheden, ligesom virksomheden risikerer efteropkrævning af 25 pct. importmoms, såfremt der sker fejl i forbindelse med den anvendte suspensionsprocedure.

Vi er aktuelt i dialog med SKAT omkring problemstillingen, således der forhåbentlig fremadrettet sikres ensartede og klare retningslinjer for, hvorvidt importøren har ret til fradrag for importmomsen.

Jeg hører derfor også meget gerne fra jer, såfremt I har kendskab til konkrete sager, hvor SKAT har nægtet eller anerkendt importen fradrag for importmoms i situationer, hvor importøren ikke er den materielle ejer af varerne.

Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L) - 17. august 2017