EU TOLDKODEKS (UCC)
SKATs sikkerhedsstillelsesordning - vedtaget
SKAT har nu offentliggjort den endelige toldbehandlingsbekendtgørelse, som skal fastlægge rammerne for, hvordan SKATs sikkerhedsstillelsesordning for så vidt angår eksisterende og potentiel toldskyld pr. 1. januar 2017 skal administreres. Lovgrundlaget er således nu fastlagt, men der er stadig mange åbne spørgsmål som afventer nærmere afklaring.
Ved ikrafttrædelsen af den nye toldkodeks (UCC) blev det pr. 1. maj 2016 obligatorisk, at der skal stilles sikkerhed for både eksisterende toldskyld samt potentiel toldskyld.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for eksisterende toldskyld
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for eksisterende toldskyld, dvs. allerede opstået toldskyld forbliver stort set uændret, dog hæves bidragssatsen pr. fra 2,5 promille til 3,5 promille.
Deltagelse i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for eksisterende toldskyld betyder, at man kan tage varerne i brug straks efter, at de er angivet til fortoldning, og man således får kredit med betalingen til den 16. i måneden, efter varerne er fortoldet.
De virksomheder som allerede nu er tilmeldt ordningen, vil forblive tilmeldt, og man skal således aktivt framelde sig ordningen, såfremt man ikke længere ønsker at være omfattet.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
At der skal stilles sikkerhed for potentiel toldskyld betyder, at der fremadrettet skal stilles sikkerhed for varer henført under en suspensionsprocedure (forsendelse, toldoplag, aktiv forædling, midlertidig indførsel, end-use) eller varer henført under ordningen for midlertidig opbevaring.
SKATs eksisterende sikkerhedsstillelsesordning skal fremadrettet administreres på den måde, at de virksomheder som deltager i SKATs sikkerhedsstillelsesordning, skal betale 10. kr. pr. angivelse til den relevante toldprocedure (aktiv forædling, end-use, midlertidig opbevaring, toldoplag mv.), uanset værdien af varerne omfattet af den konkrete angivelse.
Flat-rate modellen for så vidt angår potentiel toldskyld indføres bl.a. med henblik på at imødekomme de omfattende problemstillinger forbundet med beregning af en skønsmæssigt fastsat værdi og toldbeløb af varer oplagt til midlertidig opbevaring, samt det forhold at SKAT endnu ikke har et IT-system, som kan understøtte beregning af bidraget fastsat ud fra en ”promille model”, men selvom det generelt forekommer som en god og fleksibel løsning for både SKAT og virksomheder, så er der stadig en række åbentstående spørgsmål, som afventer afklaring.
Udgangspunktet er i henhold til den nye bekendtgørelse, at bidraget på 10 kr. vil blive opkrævet hos varemodtager, dvs. den der angives i toldangivelsens rubrik 8. Der vil imidlertid i praksis – i hvert fald i forhold til midlertidig oplag - forekomme en række situationer, hvor varerne måske ikke nødvendigvis angives til varemodtager, men derimod til oplagshaver, hvilket så vil medføre, at oplagshaver vil blive faktureret de 10 kr. pr. angivelse.
Denne problemstilling kompliceres yderligere af, at oplagshaver principielt ikke kan begrænse, hvem der kan oplægge varer på vedkommendes midlertidige oplag.
Endelig er det også kun tiden, der kan vise, hvor stor en omkostningsmæssig belastning ordningen reelt bliver for aktørerne på toldområdet – én enkelt vare der flyttes mellem forskellige oplag mv., kan jo pludselig ende med samlet at blive pålagt en ikke ubetydelig meromkostning, idet der skal betale 10 kr. for hver enkelt angivelse (måske det er værd at overveje i større omfang, at forsøge at begrænse omfanget og anvendelsen af MIO angivelser?)
Tilmeldingsproceduren ændres
Tidligere skulle man søge bevilling via blanket på www.skat.dk, nu skal man tilmelde sig ordningen i forbindelse med, at virksomheden bliver importørregistreret.
Hvis man imidlertid ikke er blevet tilmeldt ordningen i forbindelse med, at virksomheden blev importørregistreret, kan man blot anmode om at blive omfattet af ordningen, når man ansøger om bevilling til en af de toldordninger, som kræver sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld.
Sikkerhedsstillelse i forhold til eksisterende bevillinger
Vær opmærksom på at der ikke stilles krav om sikkerhed i forbindelse med eksisterende bevillinger udstedt før 1. maj 2016. Virksomheder med eksisterende bevillinger til f.eks. aktiv forædling, suspension eller toldoplag, vil således ikke blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse, for så vidt angår disse procedurer, førend deres bevillinger bliver fornyet.
Det er således vigtigt at være opmærksom på, at man som varemodtager ikke uretmæssigt bliver opkrævet sikkerhedsstillelsesbidrag, såfremt ens varer lægges op på offentligt toldoplag eller midlertidig oplag, som endnu ikke er omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse.
Alternativer til SKATs sikkerhedsstillelsesordning
Der kan stilles sikkerhed ved kontant depositum, kaution eller enhver anden form for sikkerhedsstillelse som giver tilsvarende sikkerhed.
SKAT kan give tilladelse til, at der stilles samlet sikkerhed for flere bevillinger og transaktioner, hvorefter sikkerhedsstillelsen opgøres med udgangspunkt i et referencebeløb, således som vi i dag kender det fra forsendelsesordningen.
Hvis man har bevilling til samlet sikkerhedsstillelse, består der også mulighed for at opnå nedsat sikkerhedsstillelse.
Der er aktuelt over for EU fremsat en række forslag til justeringer af nedsættelseskriterierne for samlet sikkerhedsstillelse, hvilke for tiden bliver forhandlet.
Det betyder, at mulighederne for at opnå nedsættelse med henholdsvis 50 %, 30 % eller til 0 % kan ændre sig i den nærmeste fremtid.
Der er fortsat også en hvis usikkerhed om, hvordan henholdsvis beløbsrammen og de løbende træk skal fastsættes, særligt i forhold til varer der f.eks. er oplagt på midlertidigt oplag.
Vi forventer, at SKAT snarest kommer med en mere konkret udmelding i forhold til, hvordan virksomhederne skal håndtere sikkerhedsstillelsen i praksis.
---
Vi følger forsat udviklingen vedrørende de forskellige problemstillinger i relation til sikkerhedsstillelse nøje, og vil naturligvis løbende holde jer opdateret.