EU TOLDKODEKS (UCC)

OPGØRELSE AF TOLDVÆRDIEN: HVILKET SALG SKAL LÆGGES TIL GRUND?

Bestemmelserne vedrørende hvilket salg der skal lægges til grund for opgørelsen af toldværdien, har været meget omdiskuteret, og har således også givet anledning til en vis bekymring hos importørerne, men nu har SKAT efter knap et års betænkningstid endelig tilkendegivet deres officielle holdning til fortolkningen af de relevante bestemmelser.

Bestemmelserne vedrørende “first sale for export” blev som bekendt afskaffet i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye EUTK pr. 1. maj 2016. Importøren kan således ikke længere selv vælge, hvilket salg der skal lægges til grund ved opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdimetoden, selvom det kan dokumenteres, at et tidligere salg er sket med henblik på udførsel af varen til EU's toldområde.

Transaktionsværdien defineres som den pris der faktisk er betalt, eller skal betales for varen justeret for en række specifikke priselementer herunder f.eks. forsendelsesomkostninger, forsikring, emballage, forarbejdningsomkostninger, royalties mv. 

Afskaffelsen af ”first sale for export” har således naturligt skabt større fokus på gennemførelsesforordningens præcisering af, hvilket salg der skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien.

Definitionen af det salg som skal lægges til grund for opgørelsen af toldværdien, er ændret fra ”seneste salg inden varen angives til fri omsætning”, og til ”seneste salg inden varen ankommer til EU’s toldområde”.

Den relevante bestemmelse i GF artikel 128 har følgende ordlyd:

1. Transaktionsværdien af varer der sælges til eksport til Unionens toldområde, fastsættes på tidspunktet for antagelse af toldangivelsen på grundlag af det salg, der fandt sted umiddelbart før varerne blev ført ind i toldområdet.

2. Når varerne [ikke] sælges til eksport til Unionens toldområde, før de blev bragt ind i dette toldområde, men endnu var under midlertidig opbevaring, eller var henført under en anden særlig procedure end intern forsendelse, anvendelse til særligt formål eller passiv forædling, vil transaktionsværdien blive fastsat på grundlag af det pågældende salg.

Bemærk, at der i den danske oversættelse af gennemførelsesbestemmelserne ved en fejl et undladt ordet “ikke”, som jeg har indføjet i teksten ovenfor. SKAT har nu formelt set i et nyt styresignal anerkendt fejlen og tilkendegivet, at der arbejdes på en korrektion af den danske oversættelse.

SKAT tilslutter sig således kommissionens fortolkning af bestemmelsen, hvoraf det følger, at det som hovedregel er det salg, der finder sted umiddelbart før varerne bliver ført ind i EU's toldområde, der skal lægges til grund for opgørelsen af toldværdien.

Kun hvis varerne ikke er genstand for et “salg til eksport til Unionens toldområde” forinden varerne fysisk bliver bragt ind i toldområdet, men derimod først er genstand for et sådant salg, mens de er underlagt en suspensionsordning her i fællesskabet, skal dette salg lægges til grund for opgørelse af toldværdien (forudsat at dette salg ikke er et “domestic salg").

Følgende betingelser skal således være opfyldt førend artikel 128, stk. 2 finder anvendelse:

• Der er ikke sket et salg til eksport førend varerne bringes ind i EU’s toldområde, jf. stk. 1
• Der er sket et salg – som ikke er et domestic salg - mens varerne er henført under suspensionsproceduren

Foreligger der ikke noget salg til eksport til EU - kan transaktionsværdimetoden ikke anvendes, og toldværdien skal således fastsættes i henhold til de sekundære værdiansættelsesmetoder.

SKATs fortolkning af bestemmelserne

SKAT bekræfter således i styresignalet, at hovedreglen er, at det er det salg der finder sted umiddelbart inden varerne føres ind i fællesskabets toldområde, der skal lægges til grund for opgørelsen af toldværdien - også selvom varen efterfølgende oplægges på toldoplag eller henføres under anden suspensionsprocedure.

Som eksempel nævntes den situation, hvor varen sælges fra virksomhed A i USA til virksomhed B i Danmark.

I denne situation skal transaktionsværdien opgøres på grundlag af det salg der finder sted mellem A og B uanset om virksomhed B selv angiver varerne i fri omsætning med henblik på eget forbrug eller med henblik på videresalg af varerne i fortoldet stand.

Tilsvarende vil det fortsat være salget mellem A og B, der skal lægges til grund selv i den situation, hvor B videresælger varerne i ufortoldet stand, og det således er C der indfortolder varerne.

Hvis virksomhed C - som det oftest vil være tilfældet - ikke har kendskab til prisen i henhold til salget mellem A og B, bør toldværdien derfor som udgangspunkt opgøres i henhold til de alternative metoder.

Jeg er dog bekendt med, at SKAT i tidligere tilfælde har anerkendt, at toldværdien i sådanne situationer kan opgøres på grundlag af importørens indkøbsfaktura, idet det er det eneste salg, som importøren har kendskab til.

SKAT har således i en række konkrete tilfælde i praksis accepteret, at salget mellem B og C lægges til grund for opgørelse af toldværdien i henhold til transaktionsværdien, selvom det principielt set ikke er i overensstemmelse med reglerne, og SKAT derfor i disse situationer ved opgørelse af toldværdien burde anerkende et fradrag for skønsmæssige omkostninger og avance påløbet i EU.

Denne praksis og problemstilling fremgår der dog ikke noget om i SKATs styresignal.

---

Bestemmelsens stk. 2 finder således som beskrevet ovenfor alene anvendelse i den situation, hvor der ikke er sket et salg før varerne fysisk indføres til fællesskabets toldområde, det vil f.eks. være tilfældet i en situation, hvor en tredjelandsvirksomhed overfører vare til sit lager i EU, hvorfra varerne så sælges til EU virksomheder.

I denne situation er salget til eksport til EU først sket efter, at varerne fysisk er bragt ind i fællesskabets toldområde, mens der ikke har været noget salg forud for varernes transport til EU.

Tilsvarende finder stk. 2 anvendelse i den situation, hvor varerne sendes fra sælger A i USA til importør B i Danmark, hvor varerne f.eks. lægges på midlertidigt oplag. Mens varerne ligger på midlertidigt oplag sælger A varerne til B, som efterfølgende sælger varerne til køber C i Danmark.

Det vil i denne situation være salget mellem A og B der lægges til grund, men det vil være i henhold til GF artikel 128, stk. 2, idet salg til eksport til EU først finder sted efter, at varerne er bragt ind i EU's toldområde. Salget mellem B og C vil derimod som udgangspunkt ikke kunne finde anvendelse, idet der er tale om et ”domestic salg”.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Importørerne har således nu et konkret fortolkningsgrundlag at forholde sig til, men for mig at se kan de nye bestemmelser dog fortsat give anledning til en række problemstillinger omkring korrekt dokumentation for toldværdien, idet der helt oplagt vil opstå en lang række situationer, hvor importøren ikke har tilstrækkelig indsigt i det salg, som i henhold til bestemmelserne skal lægges til grund for opgørelse af toldværdien.

Vi følger forsat udviklingen af praksis omkring fastsættelse af toldværdien tæt, og vil naturligvis holde jer løbende opdateret.