PARTSHØRING I TOLDSAGER
SKAT har ændret praksis i sager, hvor der skal ske partshøring efter implementering af EU-toldkodeksen 1. maj 2016. Vi sætter her fokus på den ændrede praksis, som betyder, at det ikke længere er muligt at opnå udsættelse af høringsfristen, som jf. EUTK er fastsat til 30 dage.
Når SKAT vil træffe en afgørelse, der kan få negative følger for virksomheden, er SKAT forpligtet til at sende begrundet forslag i høring hos virksomheden, inden der træffes endelig afgørelse i sagen. Det gælder både afgørelser truffet efter ansøgning fra virksomheden, samt sager hvor SKAT træffer afgørelser på eget initiativ f.eks. efteropkrævning i forbindelse med kontrolsager.
SKAT kan dog i visse situationer undlade at sende begrundet forslag i høring hos virksomheden, f.eks. hvis SKAT træffer begunstigende afgørelser eller afgørelser, hvor virksomheden får fuldt medhold.
Videre fastslår den nye EUTK, at SKAT kan undlade at sende forslag til høring hos virksomheden, når der efter ansøgning træffes afgørelse om bindende tariferingsoplysning (BTO) eller bindende oprindelsesoplysninger (BOO).
Denne undtagelse har allerede nu vist sig at være problematisk, idet der består betydelig risiko for, at der udstedes fejlbehæftede bindende oplysninger som følge af, at virksomheden ikke får mulighed for at afklare selv oplagte faktuelle misforståelser, som således vil danne grundlag for materielt forkerte afgørelser.
Vi opfordrer derfor altid til, at man anmoder SKAT om at fremsende uformelt forslag med deres bemærkninger til ansøgningen inden der træffes endelig afgørelse. Det vil de fleste sagsbehandlere heldigvis gerne, selvom de ikke er forpligtet hertil.
Der findes i EUTK artikel 22, stk. 6 yderligere specifikke undtagelser til myndighedernes pligt til at sende begrundet forslag i høring hos virksomheden.
Retsgrundlaget for partshøring
Dansk praksis vedrørende partshøring var inden ikrafttrædelsen af den nye EUTK pr. 1. maj 2016 reguleret af bestemmelserne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven, idet parthøring ikke var reguleret i den tidligere gældende toldkodeks, og således var reguleret at nationale bestemmelser.
I den nye EUTK findes bestemmelserne vedrørende partshøring i sager, hvor myndigheden træffer afgørelse efter ansøgning fra virksomheden i artikel 22, stk. 6, mens bestemmelserne omkring partshøring i sager, hvor myndigheder træffer afgørelse på eget initiativ findes i EUTK artikel 29, f.eks. kontrolsager hvor SKAT foretager efteropkrævning.
Grundet EU-rettens forrang finder skatteforvaltningslovens og forvaltningslovens bestemmelser vedrørende partshøring ikke anvendelse i de tilfælde, hvor forholdet er reguleret i EUTK.
Høringsfristens længde
Høringsfristen er jf. den delegerende forordning artikel 8, stk. 1 fastsat til 30 dage, hvor virksomheden således har mulighed for at fremkomme med sine synspunkter i sagen, inden der træffes endelig afgørelse.
SKAT kan træffe afgørelse inden udløb af høringsfristen, så snart virksomheden har indgivet bemærkninger i sagen, medmindre virksomheden tilkendegiver, at man ønsker at indgive yderligere bemærkninger inden høringsfristens udløb.
Hvis virksomheden ikke indgiver bemærkninger inden høringsfristens udløb, vil SKAT umiddelbart herefter træffe endelig afgørelse med sædvanlig klageadgang.
---
Tidligere har det været almindelig praksis, at man altid kunne forvente at få udsat høringsfristen, såfremt man indgav begrundet anmodning herom inden høringsfristens udløb. Der var således ikke usædvanligt, at man som rådgiver modtog en sag få dage inden høringsfristens udløb, og således blot anmodede SKAT om udsættelse af fristen med henblik på gennemgang af sagen.
Der blev i mange sager accepteret både 2, 3 og 4 udsættelser af fristen, hvis der var et sagligt begrundet behov herfor, f.eks. med henblik på at fremskaffe relevante oplysninger eller lignende.
Denne praksis er nu imidlertid ændret for så vidt angår afgørelser på toldområdet, hvor SKAT har den officielle holdning, at der ikke kan gives fristudsættelse, heller ikke i komplicerende sager som helt oplagt kræver mere tid at gennemarbejde, og som SKAT måske selv har arbejdet på i flere år.
Hjemmelsgrundlaget for at afvise udsættelse af høringsfristen finder SKAT i EUTK artikel 55, som fastslår, at når der er fastsat en tidsfrist i toldlovgivningen, kan en sådan frist ikke forlænges eller forkortes, og en dato eller tidsfrist kan ikke udskydes eller rykkes frem, medmindre andet er fastsat.
---
Det er efter vores opfattelse problematisk for retssikkerheden, at der ikke gives adgang til at anmode om fristudsættelse, men vi må forholde os til, at det aktuelt er det udgangspunkt, som vi har at arbejde ud fra.
Det er derfor vigtigt, at virksomheden reagerer straks, og indgår i dialog med SKAT tidligst muligt i sagsforløbet, gerne allerede inden SKAT udsteder forslag til afgørelse. Jeg bemærker for en god ordens skyld, at der dog findes flere forskellige muligheder for at supplere virksomhedens indsigelser også efter høringsfristens udløb og således få SKAT i fortsat dialog efter høringsfristens udløb, men disse muligheder er desværre ikke retssikrede.
Hvis I har spørgsmål til artiklen, eller har behov for juridisk assistance til udarbejdelse af bemærkninger i forbindelse med efteropkrævningssager fra SKAT, står vi naturligvis til rådighed.
Publiceret 17. maj 2018