TARIFERING
5 trin man altid bør gennemgå ved tarifering af virksomhedens vare
SKAT har stort fokus på korrekt tarifering af importvarer, men tarifering er en vanskelig disciplin, som mange virksomheder og speditører desværre fortsat undervurderer. I nærværende artikel vil vi derfor gennemgå en række redskaber, som kan være med til at sikre korrekt tarifering.
1. Hvor starter vi?
En given vare tariferes i henhold til omfattende EU-Domstolspraksis ud fra varens objektive egenskaber og karakteristika, således som det er beskrevet i positionsteksten samt afsnits- og kapitelbestemmelserne.
Dette fremgår principielt også af de almindelige tariferingsbestemmelser, som netop fastsætter rammen for, hvordan en vare skal indplaceres i toldtariffen. Det er derfor vigtigt altid at have de almindelige tariferingsbestemmelser i baghovedet, når man tariferer sine vare.
Når man har været de almindelige tariferingsbestemmelser igennem, kan man påbegynde sin gennemgang af den kombinerede nomenklatur med henblik på at fastslå, hvilken varekode der omfatter de givne vare. Jeg synes personligt, at man får det bedste overblik ved opslag i toldtariffen, som er den danske udgave af den kombinerede nomenklatur. Vær i den opmærksom på at afsnits- og kapiteloverskrifter alene er af vejledende karakter, og således udelukkende tjener til at skabe overblik.
Det kan i den forbindelse også være en hjælp at anvende søgefunktionen i eVITA, hvis man ved gennemgang af toldtariffen har svært ved at danne sig et overblik over, hvilke kapitler og positioner der kunne være relevante for den pågældende vare. EVITA er en elektronisk udgave af toldtariffen, hvoraf bl.a. toldtariffens varekoder fremgår.
2. Afsnits- og kapitelbestemmelser
Når man har udset sig hvilken eller hvilke varekoder, der kan være relevante i forhold til den pågældende vare, så er det vigtigt altid at gennemgå afsnits- og kapitelbestemmelser for de afsnit og kapitler, som kan være relevante i forhold til tariferingen.
Afsnits- og kapitelbestemmelserne fremgår af toldtariffen og eVITA. Jeg foretrækker dog opsætningen i toldtariffen, da den er mest overskuelig.
Det er vigtigt både at gennemgå bestemmelserne til de positioner, hvor man mener (ønsker), at varerne skal tariferes under, samt bestemmelserne tilknyttet samtlige øvrige kapitler som kunne være relevante.
Afsnit- og kapitelbestemmelserne er bl.a. med til at definere den indbyrdes rangorden mellem de forskellige kapitler, f.eks. fremgår det af bestemmelserne til kapitel 95 som vedrører legetøj, spil og sportsartikler, samt dele og tilbehør hertil, at dette kapitel ikke omfatter stearinlys, fyrværkeriartikler, gran, tasker til sportsartikler, flag, glasøjne, karnevalsdragter mv. Disse varer skal således i stedet tariferes under de positioner, som der i bestemmelserne henvises til desuagtet, at man måske umiddelbart kan synes, at nogle af disse vare er omfattet af positionsteksterne i kapitel 95.
Bestemmelserne er en integreret del af toldtariffen, og er således bindende på samme måde som positionsteksterne.
3. Forklarende bemærkninger til HS og KN
Når man har foretaget en nøje gennemgang af de relevante bestemmelser, bør man tillige gennemgå de forklarende bemærkninger til de relevante afsnit, kapitler og positioner.
De forklarende bemærkninger indeholder vejledning om, hvilke varer der er omfattet af eller undtaget fra de enkelte afsnit, kapitler og positioner i toldtariffen, og indeholder således også i et vist omfang oplysninger om varernes udseende, fremstillingsmåde, anvendelse osv.
De forklarende bemærkninger er forholdsvis generelt formuleret, hvilket har den fordel, at de kan være til stor hjælp ved fortolkningen af positionstekster, men omvendt er ulempen, at man kun sjældent kan finde svar på spørgsmål om tarifering af et specifikt produkt.
De forklarende bemærkninger findes i to udgaver (FBHS og FBKN), som udstedes af henholdsvis WCOs HS-komitee og EU-kommissionen. SKAT har oversat og samlet begge sæt forklarende bemærkninger, som således fremgår samlet i eVITA. De forklarende bemærkninger til de enkelte positioner kommer frem, når man klikker på det lille grønne ”F” efter man har lavet opslag på en given varekode i eVITA.
De forklarende bemærkninger er ikke bindende retsakter, men EU medlemslandene er alligevel forpligtet til at følge vejledningen heri, idet denne vejledning er udtryk for kommissionens fortolkning af de forskellige bestemmelser og positioner.
De forklarende bemærkninger er et vigtigt værktøj med henblik på at sikre sig korrekt tarifering af sine vare.
4. Tariferingsforordninger, udtalelser og statements
EU Kommissionen udsteder løbende en lang række tariferingsforordninger vedrørende tarifering af specifikke produkter. SKAT har udarbejdet et opslagsværk, hvoraf disse forordninger sammen med WCO, HS-komiteens tariferingsudtalelser og statements fra EU kommissionens toldkodeks udvalg er tilgængelige.
Kommissionen tariferingsforordninger har bindende retsvirkning, mens udtalelser og statements har samme status som de forklarende bemærkninger. Tariferingsforordninger, udtalelser og statements udgør således vigtige fortolkningsbidrag med henblik på korrekt tarifering af virksomhedens vare. Man bør derfor altid lave et hurtigt opslag i databasen med henblik på at undersøge, hvorvidt WCO eller EU tidligere har taget stilling til tariferingen af et tilsvarende produkt.
Husk at undersøge om der er relevante forordninger, statements eller udtalelser både vedrørende den position som man mener (ønsker), at varerne skal tariferes under, samt vedrørende øvrige positioner som kunne være relevante.
5. BTO-databasen
Det sidste sted man også bør tjekke, om der tidligere er taget stilling til tarifering af tilsvarende varer er BTO databasen. Det er EU kommissionens database, og indeholder alle EU medlemslandenes bindende tariferingsafgørelser i overskriftsform.
Det kan være vanskeligt at skabe sig et overblik over de mange BTO´er, men ved de rette søgninger på positionsnr. og stikordssøgning kan man være heldig at finde eksisterende BTO´er, som kan bidrage til fortolkningen af, hvor en given vare skal tariferes.
Bemærk for en god ordens skyld at en BTO alene har bindende virkning overfor modtageren, men at de desuagtet udgør et vigtigt fortolkningsbidrag, idet medlemslandene ud fra ligebehandlingsprincippet ikke må udstede forskellige tariferingsoplysninger for tilsvarende vare.
Hvis medlemslandene er uenige om tariferingen, skal de internt søge at afklare problemstillingen, og hvis det ikke er muligt, skal sagen henvises til EU kommissionen, som så vil tage stilling.
Afsluttende bemærkninger
Hvis man stadig er i tvivl - eller måske er blevet i tvivl - om korrekt tarifering af varerne, kan det være relevant at anmode SKAT om bindende tariferingsoplysning (BTO), idet man alene er sikret mod efteropkrævning, såfremt man er i besiddelse af en gyldig BTO. Find ansøgningsblanketten her. Læs mere om bindende tariferingsoplysninger her.
Selvom man således har foretaget en omhyggelig og detaljeret gennemgang af alle relevante forhold i henhold til de ovenstående punkter i forbindelse med tarifering af virksomhedens vare, så risikerer man altså stadig efteropkrævning, hvis man alligevel har ramt den forkerte position.
Vær også opmærksom på at det er vigtigt altid at være opdateret på nye tariferingsforordninger domstolsafgørelser mv., som kan ændre tariferingen for jeres varer. SKAT kan efteropkræve tariferingsmæssig told 3 år tilbage, hvis man ikke selv tilretter sin tarifering i overensstemmelse med nye tariferingsforordninger.
Bindende tariferingsoplysninger (BTO) ophører med at være gyldige, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med toldnomenklaturen som følge af vedtagne tariferingsforordninger eller afgørelser.
Læs også mere om ansvarsfordelingen mellem ordregiver og speditør i forbindelse med tariferingsfejl her.