BREXIT
UK TOLDTARIFFEN EFTER BREXIT OG BRITERNES BUD PÅ EN FRIHANDELSAFTALE MED EU
UK har offentliggjort toldtariffen, som træder i kraft ved udløb af overgangsperioden den 1. januar 2021, hvor briterne forlader EU toldunion. Videre har briterne nu også offentliggjort deres forslag til indholdet af en frihandelsaftale med EU, som tillige ledsages af 11 separate aftaler, hvilket bekræfter, at UK i modsætning til EU ikke ønsker et fast etableret og omfattende partnerskab, men derimod håber på, at der kan indgås enkeltstående aftaler for hvert enkelt interessepunkt, tilsvarende de aftaler EU har med f.eks. Norge, Canada og Schweiz.
UK toldtariffen
Briterne har offentliggjort den længe ventede UK toldtarif, som finder anvendelse, når UK ikke længere er en del af EU´s toldunion pr.1. januar 2021. Toldsatserne angivet i tariffen finder anvendelse for import af varer fra ethvert land, som ikke har indgået aftale om præferencetoldsatser med UK.
Det betyder også, at hvis det ikke lykkes UK og EU at nå til enighed om en aftale forinden 1. januar 2021, vil de angivne toldsatser ligeledes finde anvendelse for import af varer med EU-oprindelse.
Med henblik på at fastholde en position som et attraktivt eksportland har briterne i den nye tarif reduceret og elimineret toldsatsen på mere end 6.000 varer. Briterne har således fjernet tolden på alle varer, som aktuelt er pålagt en toldsats på under 2 %, ligesom de konsekvent har afrundet de gældende toldsatser til nærmeste hele procentsats.
Briterne har aktivt valgt at nedsætte toldsatsen på en række udvalgte varer, herunder f.eks. diesel lastbiler (22 % til 10 %), sanitetsprodukter (6,3 til 0 %), vakuum flasker (6,7 % til 0 %), LED lamper (3,7 % til 0%), juletræer (2,5 % til 0%), kakaopulver (8 % til 0%).
Videre har man valgt at afskaffe EU's ”Meursing code system”, som er et relativt komplekst system. Det anvendes til at beregne toldsatsen for varer som indeholder visse typer af mælk og sukker, f.eks. kiks, vafler, pizza mv.
Briterne har dog valgt at bibeholde toldsatserne på en lang række varer bl.a. landbrugsvarer, keramik, bilindustrien og fiskeriindustrien, hvilket dels begrundes i beskyttelse af hjemmemekedet og dels for at støtte udviklingslandene, med hvem UK har indgået aftale om import til reduceret toldsats samt for ikke at stille hindringer i vejen for sig selv i forbindelse med de videre forhandlinger med EU.
Du kan se de konkrete toldsatser for de enkelte varekoder i den nye UK toldtarif, som findes på GOV.UK. Det er vigtigt allerede nu at gøre sin stilling op i forhold til, at der pludselig kan være en ikke ubetydelig toldbelastning forbundet med import af EU-varer til UK pr. 1. januar 2021.
Frihandelsaftalen
Briternes udspil til en frihandelsaftale (Comprehensive Free Trade Agreement, CFTA) har samme opbygning og definitioner, som de aftaler EU har indgået med Canada og Japan, hvilket bekræfter, at briterne ønsker større uafhængighed af EU, end hvad der er lagt op til i EU's udspil til en partnerskabsaftale.
Det britiske parlament lægger op til en aftale, som sigter mod en præferentiel toldsats på 0 % pct. for alt samhandel mellem EU og UK.
Briternes udspil adskiller sig dog på flere punkter fra EU´s aktuelle lovgivning vedrørende bestemmelserne for, hvornår en vare anses for at opnå præferentiel oprindelse, f.eks. foreslår briterne en generel tolerancegrænse på 15 % for enkeltvarer og 20 % eller 25 % for varer i sæt, mens den generelle tolerancegrænse for præferenceoprindelse i EU er på 10 %.
Et andet stridspunkt i forhandlingerne bliver uden tvivl hvilket organ, som skal have kompetence til at afgøre tvister mellem parterne, idet UK ikke længere vil anerkende EU-Domstolens afgørelser, men derimod vil have nedsat en uafhængig voldgift udvalgt fra en liste udarbejdet i fællesskab mellem EU og UK.
Videre ønsker UK nedsat en fælles komite, som har til formål, at eliminere tekniske handelshindringer.
Kun tiden vil vise, om parterne kan nå til enighed om en fælles aftale.
Karin-Lis Sinding Jensen, Advokat (L)
Publiceret 30. juni 2020